Mad til mennesker

Duften af nybagte boller, nybrygget kaffe, larm fra røremaskinen, mados fra de stegte hjemmelavede frikadeller, musik i radioen, højt humør og forberedelser til dagens menu til skolens elever og lærere er i fuld gang, så er du landet i køkken værkstedet MAD til MENNESKER.

mtm 560x235

På værkstedet kan du lære:

  • at klargøre, forberede og tilberede og lære at lave mad
  • at sammensætte ernæringsrigtig mad, læse opskrifter, måle og veje til små og store portioner.
  • at deltage i menuplanlægning, arbejdsplanlægning for dagens team
  • at bage brød og kager
  • at lære kendskabet til at arbejde med køkkenhygiejne og egen personlig hygiejne
  • at tage ansvar, være hjælpsom og være en god arbejdskammerat
  • at handle ind og blive bevidst om at lave sund og god kost til dig selv

 

På værkstedet vil du få kendskab til køkkenfaget og dets mange uddannelsesretninger som f.eks. kok, bager, slagter, køkkenassistent, ernæringsassistent og andre uddannelser inden for levnedsmiddelområdet.

Køkkenet er ’hjertet’ på produktionsskolen. Det er her, vi hver dag sørger for at alle op til 90 personer af skolens elever og lærere får et sundt og ernæringsrigtigt måltid mad kl. 12.00.

Vi har en sundhedspolitik på vores skole. Vores mål er at vi laver spændende og varieret mad fra bunden, dvs. vi laver så meget vi kan selv, og ikke færdigretter, og så vidt det er muligt af gode, friske og økologiske råvarer, således at du får et godt og bredt kendskab til alle køkkenets muligheder og facetter, samt læren om sund og ernæringsrigtig kost.

Du vil lære, både at arbejde selvstændigt og i teams. Du vil også lære, at vi er meget afhængige af hinanden og derfor er det vigtigt at vi har et godt sammenhold , en god tone til hinanden og tager ansvar og deltager aktivt.

Små værkstedsfilm

Til Middag på Lops

Mesterhak

Påskefrokost

En helt normal dag i vores køkken.

Anne-Sofie Aabye
Mad til Mennesker Nakskov
60393268
Dorthe W. Neble
Mad til Mennesker Maribo
60393271