EGU elev

Der findes en uddannelse, der er helt anderledes…

EGU Erhvervsgrunduddannelse. En uddannelse, du kan bruge til noget.

Den er for dig, der gerne vil arbejde med hænderne, og som lærer bedst gennem praktisk arbejde.

Du skal være mellem 16 og 30 år og ikke være i stand til at gennemføre en almindelig uddannelse.

EGU er en uddannelse til medhjælpere indenfor et bestem fag.

Vi har lavet en film om EGU som kan ses herunder.

Du skal vælge EGU, hvis..

–  Du har svært ved at gå i skole
–  Du har brug for meget støtte under din uddannelse
–  Du lærer bedst ved at prøve det i praksis
–  Du er mødestabil
–  Du er klar til at yde dit bedste
–  Du kan arbejde 37 timer
–  Du er motiveret for en 2 årig uddannelse
–  Du har gjort dig overvejelser om fagområde

eguEGU varer 1 ½ – 3 år, typisk omkring 2 år, og skifter mellem skole og praktikophold i virksom-heder. Dine skoleperioder skal tilsammen være på mindst 20 og højst 40 uger i løbet af uddannelsen. Uddannelsen indrettes efter dine evner.

Den består enten af dele fra ordinære uddannelser eller af et særligt forløb. Du starter med en afklaringsperiode på produktionsskole, hvor fag, evner og behov afklares inden igangsætning af uddannelse.

Uddannelsesbevis. Når du har gennemført din EGU, får du et uddannelsesbevis, som viser hvad du har lært.
EGU kan gøre det lettere for dig, hvis du senere vil videreuddanne dig, og vil i de fleste tilfælde kunne forkorte en ordinær ungdomsuddannelse. En afsluttet EGU giver dig ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Økonomi.I dine praktikperioder betaler virksomhederne dig løn, der svarer til en almindelig lærlingeløn efter gældende overenskomst.
I dine skole- eller kursusperioder modtager du skoleydelse, som udgør kr. 616,00 pr. uge, hvis du er under 18 år. Er du fyldt 18 år er skoleydelsen kr. 1.475,00 pr. uge før skat. (2010)